ANPARTSHESTENE

Lunden har i 2019 æren af at præsentere hesten Dream Girl i træning hos Stald Nicolaj Andersen.

Dream Girl er D-årgang. Håbet er at skabe en Derby stjerne!

Anden anpartshest i 2019 er Casino Brick. Casino Brick har fået kælenavnet Pengemaskinen, da han kun i et enkelt løb ikke har været i pengene, og dermed er en sikker vinder!

Tredje anpartshest i 2019 er Fusion Scoop – vores svenske derbyhåb!

Hestenes udvikling er en spændende proces vi sammen med vores anpartshavere levende følger med i, når anpartshestene løber på ude- eller hjemmebane, såvel som når der er nyt fra stalden i hverdagene.

Nogle vælger at følge med hestene, når de løber på både danske og svenske baner.

Andre holder sig til opdateringer på her på hjemmesiden og via Facebook.

Der findes alle slags anpartshavere, og det er en del af charmen, at man kan være med i et omfang helt som man selv ønsker det!

Hestene  er delt op i 250-350 anparter à 1000kr. Beløbet er et engangsbeløb på 1000kr for et kalenderår.

Beløbet dækker både hestens indkøbspris, men også alle udgifter til træner, pleje, dyrlæge, starter mv. i perioden, mv. Der kommer ingen yderligere udgifter for vores anpartsejere, når først anparten er betalt.

Når hestene løber præmier ind, udloddes pengene kort efter løbene live på Facebook i portioner af kr.1.000,- ved lodtrækning iblandt anpartshaverne.

Ved projektets udløb på årets sidste løbsdag sættes hesten på auktion, og salgsprisen trækkes der lod om blandt anpartshaverne i portioner à kr.1000,- eller nye anparter i næste års projekt.

Alle kan byde med på hesten, hvis man efter et år som anpartshaver drømmer om at eje én af vores anpartsheste.

Ved at være med i projektet får du masser af spænding, en tilknytning til Lunden, og særtilbud bl.a om at besøge hestene i stalden i løbet ad året. Du kommer også med i Vindercirklen, hvis hesten vinder. Her kan du mærke suset fra sejren – og efterfølgende spændingen ved lodtrækningen om de pengepræmier, hesten har vundet.

Du får løbende specialtilbud kun til anpartshavere.

Anpartshesten kan også købes som Firmahest, hvor hele teamet er fælles om at følge dem. Det er en god anledning til at tage på Travbanen sammen løbende og danne et firmafællesskab omkring hestene. Hvorfor ikke købe forskellige heste til hver afdeling, og lade dem konkurrere om hvis hest der vinder mest?

Føler du dig inspireret kan du købe din anpart lige hér, og der er ikke loft på hvor mange, man må købe. Anparten er også en rigtig god gaveidé!

Følg hestene via Facebook hér

Luk menu
×
×

Kurv