Lunden er på mange løbsdage et overflødighedshorn af gode madtilbud, men vi har erfaret, at det kan være lidt svært at finde rundt i. Her er en let guide med forbehold for prisændringer og tilgængelighed.

Find et kort over Lunden hér

VIP Loungen er drevet af kokken Jørgen Skovlund, der også tilbreder de lækre Lunden Classic og Lunden VIP menuer til vores løbsdage.

Menuerne består af 2 retter, tilrettelagt og komponeret af dagens mest udsøgte råvarer, udvalgt af Skovlund på dagen. Af hensyn til at kunne benytte de absolut mest friske råvarer, oplyses menuerne ikke forud.

For at undgå madspil, skal menuerne bestilles senest dagen før, 48-timer før i forbindelse med helligdage. Bestilling foretages via shoppen på vores hjemmeside og menutilbuddet findes i to varianter, med og uden drikkevarer ad libitum.

Vores normale menupris er 395kr uden drikkevarer og 595kr med drikkevarer ad libitum, hvilket dækker øl, vand og vin. Vi anbefaler at se shoppen for aktuelle dagspriser, da vi jævnligt kører med tilbud på vores Lunden Classic menu uden drikkevarer.

Du finder VIP Loungen ved at gå ind fra Traverbanevej 10, hvor der står PitStop & Grand B over døren. For kørestolsbrugere henviser vi til indgangen via banen, hvor der er adgang via Handicaprampen – se vores kort hér

PitStop er Lundens spillecafé, der også holder åbent til daglig udenfor løbsdage.

Her kan du spille til løb i ind- og udland samt på caféens spillemaskiner.

Caféen byder på en let frokost, ofte i form af kokken Skovlunds lækre, højbelagte smørebrød til en rigtig fornuftig pris!

Caféens åbningstider er som følger:

Mandag – fredag 11.00 – 21.30

Lørdag – søndag 10.30 – 18.30

samt på løbsdage i Lundens åbningstid.

I april 2018 åbnede den mest charmerende lille café i Tribunehallen.

Caféen har et midlertidigt udtryk bygget op i paller og en følelse af ferie til mere eksotiske steder.

Hos Nobel Coffee, der er drevet og betjent af de søde mennesker Andrea & Tim, kan man få et udsøgt udvalg af specialkaffe fra leverandøren ØNSK KAFFE og et lækkert udvalg af luksuriøse kager til foræringspriser og til tider sunde retter som salater eller sandwich to-go.

Nobel Coffee tilbyder både glutenfrie kager og plantedrikke til din kaffe, alt sammen til konkurrencedygtige cafépriser for Københavnsomådet.

Og så er de altid klar med kvalificeret viden om den kaffe, der serveres – bare spørg!

Ingen travbane uden en pølsevogn!

Vores er drevet og passet af Peter, der er en erfaren pølsemand ud af en familie af pølsemænd – eller kvinder, i dette tilfælde Peters mor.

Peters Pølser tilbyder et godt, klassisk udvalg i god kvalitet og har desuden lejlighedsvis panini, sandwich og friskpresset juice på menuen.

Du finder Peters Pølser – eller Pølsen i Lunden som vognen også er kendt for – udendørs ved siden af Handicaprampen.

På udvalgte løbsdage tilbyder Lunden lidt ekstra.

Herunder kan nævnes vores Studiebar med fri bar for studerende på udvalgte datoer.

Arrangementet Champagne & Østers hvert år i august.

Events hvor vi tilbyder helstegt pattegris til en ad libitum pris.

Særlige menuer på store løbsdage, herunder Copenhagen Cup & Derby, hvor der i år serveres en lækker, lun, luksus buffet.

På udvalgte løbsdage tilbyder vi desuden Street Food i de enkelte køkkeners egne foodtrucks på pladsen.
Kunne du tænkte dig at sælge Street Food i Lunden, er du velkommen til at kontakte os på info@eventilunden.dk For udvalg af Street Food, se de enkelte løbsdage i vores kalender.

Grand B er en selvstændig café beliggende i hovedbygningen på Traverbanevej 10.

Lars, der driver Grand B, driver desuden staldcaféen på staldarealet for aktive.

NB: Vi gør opmærksom på, at der af sikkerhedsmæssige grunde kun er adgang på staldarealet for vores aktive, dvs. hesteejere, trænere, kuske og disses nærmeste familie.

Læs alt om Grand B & Staldcaféen på deres egen hjemmeside hér

Det tidligere Skjoldgaarden har fået nyt navn og nyt liv.

Stedet ligger ud til Ordrup Jagtvej 209-211 og drives selvstændigt.

Læs mere hér.