07. juni kl.14.15-18.30

STUDIEBAR & FREDAGSTRAV

Hurtige heste - store præmier - kolde fadøl - glade gæster!

tid

PROGRAM

Dagens program i klokkeslet - tiderne er vejledende
Vi tager forbehold for løbende ændringer i programmet

14.15

Dørene åbner

Nu kan du komme ind i Lunden og vores søde personale er klar til at tage imod i entréerne.

14.30

Rundvisning i staldene med løbstips​

Dagens Rundvisning afgår fra Vindercirklen. Du finder Vindercirklen udenfor, foran Dommertårnet på Publikumspladsen. Rundvisningen tager dig med i staldene, og du får rundvisers bedste løbstips! Pris kr. 50,-

14.45

Information & Totalisator åbner​

Du kan nu gøre de første indsatser i totalisatoren. Det er muligt at spille med for så lidt som 10kr. Man har ikke rigtig været i Lunden, før man har prøvet at tippe en favorit! Totalisatoren tager kun imod kontakter, men der kan hæves og veksles valuta i vores Information, der også gerne hjælper med øvrige spørgsmål. Informationen findes i Tribunehallen.

15.00

Studiebar åbner

Baren for Lundens unge maskotter åbner, og der er nu ØL & VIN ad libitum for de kløgtige, der har sikret sig et STUDIEBAR armbånd hjemmefra (149kr inkl. TM gebyr) eller i døren (150kr). Prisen er inkl. 20kr pant, der betales retur når kruset returneres i baren. Ankomst via Hovedindgangen, hvor billetten scannes fra print eller SmartPhone. Skål!

15.45

Dagens første LØB

Hestene er klar til at gøre deres aller ypperste i dagens første løb! Nu starter spændingen, og den giver ikke slip igen før vi går hjem! Find al info om dagens løb i dagens program, der kan købes i entréerne samt i Informationen i Tribunehallen.

15.50

Menuerne serveres i Lundens Lounger

Spising med faste pladser serveres nu i Lundens Lounger. Har du købt spisning, be’r vi dig ankomme via VIP entréen fra Traverbanevej 10 eller Café P. Bemærk – spisning i Lundes Lounger kan kun købes i forsalg via vores webshop. Du får lækker mad serveret ved bordet og faste pladser dagen igennem, så det er let at lade sine ting ligge, når man går ud til hegnet for  at opleve løbene helt tæt på.

18.15

Dagens Sidste LØB​

Dagens sidste løb – Totalisator lukker et kvarter efter løbet, så husk at indløse dine kuponer nu.

18.30

Tak for i aften!

Kathy Bødkter synger den velkendte melodi fra Odds 777: ”Gå med i Lunden” og vi siger tak for i dag!

Luk menu
×
×

Kurv