søndag 13. maj 2018 10:00 - 18:00

Kom til Travsportens svar på Championsleague når vi blænder op for én af årets sportligt største dage! Oplev det internationale Copenhagen Cup, sponsoreret af Broline.

Dagen tiltrækker topheste fra hele Europa, og sikrer store præmier samt topspænding på eliteplan. Er man til hestevæddeløb, er det dagen selv de mest garvede travgængere bider negle – og ved man ingenting om trav, er det en rigtig god dag at starte!

Lunden VIP Lounge har lagt sig i det yderste af selen med en skøn buffet bestående af både kolde og lune retter for ethvert smagsløg – og selvfølgelig den bedste placering med direkte udsigt til banen!

Det er Mors Dag – og hvilken bedre måde at fejre kære Moder, end med den helt specielle oplevelse, Copenhagen Cup er! Vil man krydre dagen med ekstra luksus til en god pris, anbefaler vi SPA pakken fra Kurhotel Skodsborg.

Til børnene (og lidt til de voksne) har vi inviteret Mikkel Rugholm aka YouTuber’en Mester K og hans geniale show!

Mikkel Rugholm er en unik & sprudlende ung mand med stor humoristisk sans og dyb interesse for at tænke anderledes. Mikkel Rugholm tryller & joker for hele familien. Det forgår på Tribunescenen kl. 11.45 og er med i den normale entrépris!

Vi glæder os til at byde Jer velkommen til én af årets aller største & sjoveste dage i Lunden!

  • 10.00 Lunden åbner
  • 10.55 Mini Copenhagen Cup Ponyløb
  • 11.20 Lille Copenhagen Cup Ponyløb
  • 11.45 Mikkel Rugholm show på Tribunescenen
  • 12.00 Totalisator åbner for dagens spil i Tribunehallen, PitStop, VIP Loungen samt indvendige tribune
  • 12.45 Første løb starter og menuerne serveres i VIP Loungen
  • 13.00 Travspil for børn starter i Tribunehallen
  • 13.30 Ponytrækning ved Gamle Tribune åbner
  • 14.00 Præsentation af Copenhagen Cup kuskene i Vindercirklen
  • 14.30 Starten går til 5. løb og V75 spillet
  • 16.45 Copenhagen Cup løbet starter
  • 17.25 Dagens 13. og sidste løb starter
  • 18.00 Liva Weel synger ”Gå med i Lunden” og vi siger tak for en helt unik sportsdag!

Alle tider er vejledende og der tages forbehold for ændringer i programmet

– Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
– 10 minutters gang fra Charlottenlund St eller bus 4A
– Gratis parkering
– Børn under 18 år har fri entré
– Vi modtager kontanter, dankort & Mobilepay
– Du kan hæve og veksle valuta i Informationsboden
– Mad og drikkevarer må ikke medbringes

Har du spørgsmål til arrangementet, sidder vi klar ved mailen på info@eventilunden.dk