Travskole i København

GÅ TIL EN ANDERLEDES FRITIDSSPORT – HER ER PLADS TIL ALLE

Den 1. februar 2017 åbnede Lunden stalddørene til en helt ny travskole. Her kan du lære alt om trav og hestens pleje.

Vi tilbyder undervisning i at køre trav hvor man går på et fast hold enten mandag eller onsdag, samt fælles alle lørdage. Fredag har vi fra foråret 2018 et ekstra frivilligt hold for elever fra mandags- og onsdags-holdene, hvor man kan lære at ride monté. Når man rider trav på hestens ryg, kaldes dette “monté”.

Vi underviser både teoretisk og praktisk, og for at opnå licens (kørekort til hest) skal man op til en prøve i begge dele. Vi hjælper med at blive klar til licensprøven og praktiske forhold omkring at gå op til prøven.

Det er som elev muligt at have egen travhest i travskolens stalde til en fordelagtig pris, ligesom at vores elever kan låne et sæsonkort til Lunden og tage mor eller far med ind for at se sæsonløb – og måske lære lidt fif til selv at køre bedre.

Kom og bliv en del af travfamilien. Oplev den fantastiske stemning og det tætte sammenhold i staldene.

Lundens travskole er åben for børn fra 8 år. Vi tager både imod begyndere og allerede hestekyndige elever, baseret på en prøvegang med optagelsessamtale.

Hvis du vil høre mere om Lundens travskole, skal du blot kontakte os på:

T. 88811201
M: info@travbanen.dk